Jeg har brud på rygsøjlen. Jeg har også en diskusprolaps. og så har jeg hjerteproblemer, pacemaker, sukkersyge og så vejer jeg mindst tyve kilo for meget. Lægerne vil under ingen omstændigheder operere mig. Det vil være alt for farligt. Konklusion: JEG SKAL LEVE MED SMERTER RESTEN AF MIT LIV!
Hvordan gør jeg det?
Akupunktur? MASSAGE? ZONETERAPI? Spørgsmålet er, hvordan begrænser jeg de kroniske smerter? Hvilke alternative metoder og hvilken medicinsk behandling skal jeg modtage?
Hvordan virker en omhyggelig OMSORG på følte smerter. Bliver de mindre? Har medmenneskelig omsorg en gavnlig virkning? Det påstås AT placebo-undersøgelser dokumenterer, at det ikke er selve behandlingen men omsorgen og interessen, altså den personlige kontakt, der får en til at føle mindre smerte. Følelsen at man er ALENE MED SMERTEN FORSVINDER eller bliver mindre.
Jeg vil meget gerne vide om det er rigtigt, at omsorg og interesse kan mindske den kroniske smerte?
Jeg vil gerne vide om det at fokusere mere på mennesket end på smerten formindsker smerten?
Er der noget der hedder kroppens SELVHELBREDELSE? Kan den, der har smerte, ved at fokusere på smerten, ændre den.
Er der rigtigt at SMERTEN ikke kan KURERES, men at den skal accepteres.
Hvordan virker lindrende medicin, - bliver man høj? bliver man lystig?
Hvordan er det med psykologiske redskaber? Virker de på samme måde som lindrende medicin?
Har kropsholdning indvirkning på oplevelsen af den kroniske smerte?
Er der bevægelser man absolut ikke skal gøre? Eller skal bevægelser af kroppen ske på en særlig måde?
Dine bevægelsers hastighed! Har du nogle erfaringer / oplevelser af hvordan hastighed indvirker på de kroniske snerter?
Betyder det noget, at man accepterer sine smerter?
Betyder det noget, at du involverer dig i dine interesser. ER der forskel på smertegraden, når du er optaget af det, du arbejder med, end når du ikke er optaget af det?
Betyder det noget, at nogen er interesseret (virkelig interesseret) i det du fortæller om din smerte? Du skal ikke holde dig tilbage, når du fortæller om din smerte, fortæl hvad du ikke kan, fortæl, hvad du kan!
Metode: Accept af smerten! Motion. Musik (Mozart for mit vedkommende).Pause. -> Gentagelse. Under pausen stillesiddende gymnastik træning.
HELE TIDEN ---> F O K U S !F O K U S ! F O K U S !
Er yderst interesseret i andres oplevelser med kronisk smerte. Hvad gør du? Hvad virker på at mindske smerterne?
Skriv om alle dine egne oplevelser, og hvad du har hørt om begrænsning af kroniske smerter.
Bent Bundgaard
____________________
