Bent Bundgaard
Tlf.: 98 31 10 60 Mobil: 20 11 04 22
Privat adresse:
Mosbrovej 5, Høstemark
9280 Storvorde
E-mail: bundgaard@lejerbo.dk
Web: www.bund-gaard.dk
Web: www.lejerbo.dk
P Tænk på miljøet før print af email
Her & Nu er beskrivelser og foto fra noget af det jeg deltager i LIGE NU- Det kan også være meninger og holdninger, som jeg giver udtryk for.
Bent Bundgaard
Tlf.: 98 31 10 60 Mobil: 20 11 04 22
Privat adresse:
Mosbrovej 5, Høstemark
9280 Storvorde
E-mail: bundgaard@lejerbo.dk
Web: www.bund-gaard.dk
Web: www.lejerbo.dk
P Tænk på miljøet før print af email
Det er en skændsel med de mange unge på førtidspension. Vi kan ikke være det bekendt.
For omkring ti år siden blev der lavet en reform, der skulle medvirke til at reducere antallet af unge på førtidspension. Målet med reformen var at reducere antallet af førtidspensionister. Men i dag er der mere end 50.000 flere end forventet kommet på førtidspension. Og udgifterne til denne gruppe er på knap ni (9) milliarder kroner højere end forventet.
I dag er der omkring 300.000 førtidspensionister (eller i fleksjob). Lidt over halvdelen af alle får tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser. Antallet af unge der bliver tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser stiger foruroligende. I dag er der 82 % af de unge under 29 år der blev tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser. I 2001 var det på 68 %. Det er en dyb skændsel, som vi simpelthen ikke kan være bekendt.
Vi er efter hånden et meget fattigt land, når der ikke bliver sat ind over for denne skandale. Problemet er af en sådan art, at det enkelte menneske ikke kan gøre noget som helst for at ændre vilkårene for de psykiske syge, de fattige og de dårligst stillede. Det er vore politikere, der skal ændre rammerne og sætte ind med forhold, der kan rette op på disse ting. Borgerne i Danmark vil gerne være med til det. Solidaritet, og ønske om lighed og en rigtig fordelingspolitik er til stede hos det store flertal – ingen tvivl om det.
Birgitte Dyhrmann Sørensen bor i Mou, hvor hun blev født i 1958. Altså hun er blevet 50 år. I dag bor hun på Toften 68 i Mou. Hun er gift med Preben Frejlev Sørensen. Det er Gittes tredje ægteskab. Og hun er i dag sikker på, at det bliver det sidste. Sammen har de seks børn: Jesper, Rasmus, Malene, Sisse, Kim og Michael. Birgitte har meget lidt fritid, og når hun har det er hendes fritidsinteresser at VÆRE SAMMEN MED BØRNENE, lave noget med dem. Eller bare være barnepige for børnebørnene. At være sammen OG HYGGE SIG MED DET. Gitte har stort set hele livet boet i Mou, hvor hendes far og mor også bor. Hun har en meget nær kontakt til dem, og de ses dagligt. Mou by er en dejlig by at bo i. - Jeg har vænnet mig til sladderen. Men sådan er det i små byer. Jeg tager det som udtryk for, at man interesserer sig for hinanden. Det er bare en skam at så mange butikker lukker ned. Jeg tror, at nu er det sket med Mou Hotel. Uddannelse og arbejde Gitte er uddannet som teknisk assistent. Hun har været ansat hos Rådgivende ingeniør Braad Zink Nielsen, Randers og Aalborg. Desuden har hun været ansat flere steder, men har også arbejdet med tegnearbejdet hjemmefra, Desuden har Gitte været dagpleje i tolv (12) år i Sejlflod kommune med udgangspunkt fra Kærsholm. Desuden har Gitte fra sin ungdom (14 år) arbejdet som tjener på Mulbjerg Kro, Motel Egense, Als Kro og Badehotel og Mou Hotel. Desuden som løs tjener mange steder. Det gav blod på tanden, da Gitte og Preben kunne blive bestyrere på Mou Hotel, og de slog straks til. Det var et spændende arbejde, der fik en brat afslutning på grund af uoverensstemmelser om forpagtningen. I dag er det så FærgeGrillen i det nordøstligste hjørne af Himmerland; som Gitte har forpagtet. Og der er i øjeblikket især på grund af kulden, vinterlukket i december og januar. Hvorfor gik du ikke ind i politik? Det har aldrig tidligere haft min interesse. Jeg var optaget af min familie og mit arbejde. Det var så rigeligt for mig. Derfor deltog jeg ikke i nogen form for politisk arbejde. - Men både min far og min mand har gået og stukket til mig. For det er jo ikke sådan, at jeg ikke har meninger i det daglige, og jeg giver da også udtryk for dem. Og jeg tør også i dag gå i en diskussion om de ting, som jeg synes er dybt uretfærdigt. Behandlingen af de ældre, ja, hele ældreområdet står slet ikke mål med de midler vi har til rådighed. Det samme med børneområdet, der skulle bruges mange flere midler på det. Mange børn lever en forhutlet tilværelse. De får ikke sund mad. De får ikke den skoleundervisning, der passer til dem. Det vil sige, at de får en start på livet, der fra begyndelsen ”handicapper” dem. For det tredje har ”samfundet” ikke gjort nok for at der var arbejde til alle. Det er en menneskeret at kunne få et arbejde, så man kan forsørge sig selv, slutter Birgitte Dyhrmann Sørensen spørgsmålet om politik. Hvem er dit politiske forbillede? Gitte: - Jeg har altid synes godt om Jens Otto Kragh og det han stod for. Men Socialdemokratiet er i dag slet ikke, som det socialdemokrati jeg husker. De har flyttet sig fra nogle grundlæggende arbejderværdier. Man er gået fra de fælles ting. Det er ikke længere lighedsværdierne der tæller: de dygtigere skal undervises for sig selv med dygtige lærere. Så må de mindre dygtigere klare sig med lærere, der ikke er så dygtige. Endnu større forskel i samfundet. Lighedsværdierne har ikke den betydning, som de havde tidligere. Birgitte Dyhrmann Sørensen fortsætter: - Jeg har læst, at lighed er vigtigere end rigdom. Og at det er i lande med lighed, man lever længst, og det er her, der er færrest psykisk syge og mest social mobilitet. Og det tror jeg gerne på. Angst for flyvning Det værste Gitte har været ude for var en landing med flyver i Karup. Tre gange forsøgte kaptajnen at lande den store flyver, der nærmest af stormen blev kastet rundt. - Nu opgiver jeg! sagde kaptajnen. Og så fløj han til Billund. Hvor det var muligt at komme ned. ”Den angst jeg følte, da vi prøvede at lande, og ikke kunne, den sidder i mig stadigvæk!” Gitte bliver stadigvæk svedig, når hun skal flyve. Hvad er lykken: At have det godt med vore børn, min mand og mine forældre. Og at vi er sunde og raske alle sammen. Rollemodel og værdier Gitte fortæller at hendes rollemodel har været hendes fars mor, altså hendes bedstemor i Mou og hendes fars værdier. - Jeg har prøvet at leve op til dem. I min bedstemors hjem hang der et stort hjerte, hvor der var skrevet: hvor der er hjerterum er der husrum, sådan er det også i Prebens og mit hjem. Tillidserhverv & Tillidsposter: Gitte har været tillidsmand for dagplejerne i Sejlflod kommune. Og som tidligere skrevet Gitte er ikke medlem af noget parti. Og hun har ingen planer om det, på trods af den stigende politiske vrede i kroppen over de ting, der sker med ældre og børn. - ”Vi kan simpelthen ikke være de mange fattige i Danmark bekendt. Jeg tænker primært på de mange uforskyldt fattige!” Kommer det spontant fra Gitte. Livsholdning & livsindstilling: ”Jeg er et glad menneske. Med et positivt livssyn. Jeg kan altid se det bedste i en situation, og tage mit udgangspunkt der. Jeg hører jo tit, uanset tidspunkt på døgnene, at jeg møder mennesker med et stort venligt smil. Jeg tror, jeg virker positiv på andre mennesker. Hvad er du særlig god til? ” Selv om jeg er gift for tredje gang, mener jeg, at jeg er god til at holde sammen på familien. For eksempel kommer min forrige mand i vort hjem, som var han barn i huset. Ved min 50 års fødselsdag var alle børnene (otte i alt) med i god harmoni med hinanden. Det betyder meget for mig. ”fortæller Birgitte Dyhrmann Sørensen. Hvad vil du helst blive? En gammel klog kone. Med masse af børnebørn fra alle sider. Med ro i sindet til at kunne høre og hjælpe dem. Hvordan slapper du af? Jeg slapper godt af foran computeren. - Jeg er på Facebook cirka en time om dagen. Og ser hvad der sker med vennerne. Sender hilsner ud i æteren. Og surfer rundt.. |
Stadig brud på ryggen!
Ja, det går jo ikke bare væk!
Og det går op og ned. I øjeblikket går det ned!
Men på sigt håber jeg det bliver bedre.
I Sejlflod på KP9-byggeriet går det fint.
Hold da op hvor bliver det godt.
Ikke stort men i særdeleshed velindrettet.
Vi glæder os helt vildt.
Jeg har brud på rygsøjlen. Jeg har også en diskusprolaps. og så har jeg hjerteproblemer, pacemaker, sukkersyge og så vejer jeg mindst tyve kilo for meget. Lægerne vil under ingen omstændigheder operere mig. Det vil være alt for farligt. Konklusion: JEG SKAL LEVE MED SMERTER RESTEN AF MIT LIV!
Hvordan gør jeg det?
Akupunktur? MASSAGE? ZONETERAPI? Spørgsmålet er, hvordan begrænser jeg de kroniske smerter? Hvilke alternative metoder og hvilken medicinsk behandling skal jeg modtage?
Hvordan virker en omhyggelig OMSORG på følte smerter. Bliver de mindre? Har medmenneskelig omsorg en gavnlig virkning? Det påstås AT placebo-undersøgelser dokumenterer, at det ikke er selve behandlingen men omsorgen og interessen, altså den personlige kontakt, der får en til at føle mindre smerte. Følelsen at man er ALENE MED SMERTEN FORSVINDER eller bliver mindre.
Jeg vil meget gerne vide om det er rigtigt, at omsorg og interesse kan mindske den kroniske smerte?
Jeg vil gerne vide om det at fokusere mere på mennesket end på smerten formindsker smerten?
Er der noget der hedder kroppens SELVHELBREDELSE? Kan den, der har smerte, ved at fokusere på smerten, ændre den.
Er der rigtigt at SMERTEN ikke kan KURERES, men at den skal accepteres.
Hvordan virker lindrende medicin, - bliver man høj? bliver man lystig?
Hvordan er det med psykologiske redskaber? Virker de på samme måde som lindrende medicin?
Har kropsholdning indvirkning på oplevelsen af den kroniske smerte?
Er der bevægelser man absolut ikke skal gøre? Eller skal bevægelser af kroppen ske på en særlig måde?
Dine bevægelsers hastighed! Har du nogle erfaringer / oplevelser af hvordan hastighed indvirker på de kroniske snerter?
Betyder det noget, at man accepterer sine smerter?
Betyder det noget, at du involverer dig i dine interesser. ER der forskel på smertegraden, når du er optaget af det, du arbejder med, end når du ikke er optaget af det?
Betyder det noget, at nogen er interesseret (virkelig interesseret) i det du fortæller om din smerte? Du skal ikke holde dig tilbage, når du fortæller om din smerte, fortæl hvad du ikke kan, fortæl, hvad du kan!
Metode: Accept af smerten! Motion. Musik (Mozart for mit vedkommende).Pause. -> Gentagelse. Under pausen stillesiddende gymnastik træning.
HELE TIDEN ---> F O K U S !F O K U S ! F O K U S !
Er yderst interesseret i andres oplevelser med kronisk smerte. Hvad gør du? Hvad virker på at mindske smerterne?
Skriv om alle dine egne oplevelser, og hvad du har hørt om begrænsning af kroniske smerter.
Bent Bundgaard
____________________