Bent Bundgaard

Tlf.: 98 31 10 60 Mobil: 20 11 04 22

Privat adresse:

Mosbrovej 5, Høstemark

9280 Storvorde

 

E-mail: bundgaard@lejerbo.dk

Web: www.bund-gaard.dk

Web: www.lejerbo.dk

P Tænk på miljøet før print af email

 

 

 

 

 

 

Det enkelte menneske kan ikke gøre noget!

Det er en skændsel med de mange unge på førtidspension. Vi kan ikke være det bekendt.

For omkring ti år siden blev der lavet en reform, der skulle medvirke til at reducere antallet af unge på førtidspension. Målet med reformen var at reducere antallet af førtidspensionister. Men i dag er der mere end 50.000 flere end forventet kommet på førtidspension.  Og udgifterne til denne gruppe er på knap ni (9) milliarder kroner højere end forventet.

I dag er der omkring 300.000 førtidspensionister (eller i fleksjob). Lidt over halvdelen af alle får tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser. Antallet af unge der bliver tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser stiger foruroligende. I dag er der 82 % af de unge under 29 år der blev tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser. I 2001 var det på 68 %. Det er en dyb skændsel, som vi simpelthen ikke kan være bekendt.

Vi er efter hånden et meget fattigt land, når der ikke bliver sat ind over for denne skandale. Problemet er af en sådan art, at det enkelte menneske ikke kan gøre noget som helst for at ændre vilkårene for de psykiske syge, de fattige og de dårligst stillede. Det er vore politikere, der skal ændre rammerne og sætte ind med forhold, der kan rette op på disse ting. Borgerne i Danmark vil gerne være med til det. Solidaritet, og ønske om lighed og en rigtig fordelingspolitik er til stede hos det store flertal – ingen tvivl om det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Portræt af Birgitte fra FærgeGrillen

Birgitte Dyhrmann Sørensen bor i Mou, hvor hun blev født i 1958. Altså hun er blevet 50 år. I dag bor hun på Toften 68 i Mou. Hun er gift med Preben Frejlev Sørensen. Det er Gittes tredje ægteskab. Og hun er i dag sikker på, at det bliver det sidste. Sammen har de seks børn: Jesper, Rasmus, Malene, Sisse, Kim og Michael.   Birgitte har meget lidt fritid, og når hun har det er hendes fritidsinteresser at VÆRE SAMMEN MED BØRNENE, lave noget med dem. Eller bare være barnepige for børnebørnene. At være sammen OG HYGGE SIG MED DET.             Gitte har stort set hele livet boet i Mou, hvor hendes far og mor også bor. Hun har en meget nær kontakt til dem, og de ses dagligt.   Mou by er en dejlig by at bo i. - Jeg har vænnet mig til sladderen. Men sådan er det i små byer. Jeg tager det som udtryk for, at man interesserer sig for hinanden. Det er bare en skam at så mange butikker lukker ned. Jeg tror, at nu er det sket med Mou Hotel.          Uddannelse og arbejde Gitte er uddannet som teknisk assistent. Hun har været ansat hos Rådgivende ingeniør Braad Zink Nielsen, Randers og Aalborg. Desuden har hun været ansat flere steder, men har også arbejdet med tegnearbejdet hjemmefra, Desuden har Gitte været dagpleje i tolv (12) år i Sejlflod kommune med udgangspunkt fra Kærsholm.   Desuden har Gitte fra sin ungdom (14 år) arbejdet som tjener på Mulbjerg Kro, Motel Egense, Als Kro og Badehotel og Mou Hotel. Desuden som løs tjener mange steder. Det gav blod på tanden, da Gitte og Preben kunne blive bestyrere på Mou Hotel, og de slog straks til. Det var et spændende arbejde, der fik en brat afslutning på grund af uoverensstemmelser om forpagtningen. I dag er det så FærgeGrillen i det nordøstligste hjørne af Himmerland; som Gitte har forpagtet. Og der er i øjeblikket især på grund af kulden, vinterlukket i december og januar.                              Hvorfor gik du ikke ind i politik? Det har aldrig tidligere haft min interesse. Jeg var optaget af min familie og mit arbejde. Det var så rigeligt for mig. Derfor deltog jeg ikke i nogen form for politisk arbejde. - Men både min far og min mand har gået og stukket til mig. For det er jo ikke sådan, at jeg ikke har meninger i det daglige, og jeg giver da også udtryk for dem. Og jeg tør også i dag gå i en diskussion om de ting, som jeg synes er dybt uretfærdigt. Behandlingen af de ældre, ja, hele ældreområdet står slet ikke mål med de midler vi har til rådighed. Det samme med børneområdet, der skulle bruges mange flere midler på det. Mange børn lever en forhutlet tilværelse. De får ikke sund mad. De får ikke den skoleundervisning, der passer til dem. Det vil sige, at de får en start på livet, der fra begyndelsen ”handicapper” dem. For det tredje har ”samfundet” ikke gjort nok for at der var arbejde til alle. Det er en menneskeret at kunne få et arbejde, så man kan forsørge sig selv, slutter Birgitte Dyhrmann Sørensen spørgsmålet om politik.   Hvem er dit politiske forbillede? Gitte: - Jeg har altid synes godt om Jens Otto Kragh og det han stod for. Men Socialdemokratiet er i dag slet ikke, som det socialdemokrati jeg husker. De har flyttet sig fra nogle grundlæggende arbejderværdier. Man er gået fra de fælles ting. Det er ikke længere lighedsværdierne der tæller: de dygtigere skal undervises for sig selv med dygtige lærere. Så må de mindre dygtigere klare sig med lærere, der ikke er så dygtige. Endnu større forskel i samfundet. Lighedsværdierne har ikke den betydning, som de havde tidligere. Birgitte Dyhrmann Sørensen fortsætter: - Jeg har læst, at lighed er vigtigere end rigdom. Og at det er i lande med lighed, man lever længst, og det er her, der er færrest psykisk syge og mest social mobilitet. Og det tror jeg gerne på.   Angst for flyvning Det værste Gitte har været ude for var en landing med flyver i Karup. Tre gange forsøgte kaptajnen at lande den store flyver, der nærmest af stormen blev kastet rundt. - Nu opgiver jeg! sagde kaptajnen. Og så fløj han til Billund. Hvor det var muligt at komme ned.   ”Den angst jeg følte, da vi prøvede at lande, og ikke kunne, den sidder i mig stadigvæk!” Gitte bliver stadigvæk svedig, når hun skal flyve.   Hvad er lykken:           At have det godt med vore børn, min mand og mine forældre. Og at vi er sunde og raske alle sammen.   Rollemodel og værdier Gitte fortæller at hendes rollemodel har været hendes fars mor, altså hendes bedstemor i Mou og hendes fars værdier. - Jeg har prøvet at leve op til dem. I min bedstemors hjem hang der et stort hjerte, hvor der var skrevet: hvor der er hjerterum er der husrum, sådan er det også i Prebens og mit hjem.                              Tillidserhverv & Tillidsposter:            Gitte har været tillidsmand for dagplejerne i Sejlflod kommune.   Og som tidligere skrevet Gitte er ikke medlem af noget parti. Og hun har ingen planer om det, på trods af den stigende politiske vrede i kroppen over de ting, der sker med ældre og børn. - ”Vi kan simpelthen ikke være de mange fattige i Danmark bekendt.         Jeg tænker primært på de mange uforskyldt fattige!” Kommer det spontant fra Gitte.   Livsholdning & livsindstilling:       ”Jeg er et glad menneske. Med et positivt livssyn. Jeg kan altid se det bedste i en situation, og tage mit udgangspunkt der. Jeg hører jo tit, uanset tidspunkt på døgnene, at jeg møder mennesker med et stort venligt smil. Jeg tror, jeg virker positiv på andre mennesker.                                                           Hvad er du særlig god til? ” Selv om jeg er gift for tredje gang, mener jeg, at jeg er god til at holde sammen på familien. For eksempel kommer min forrige mand i vort hjem, som var han barn i huset.  Ved min 50 års fødselsdag var alle børnene (otte i alt) med i god harmoni med hinanden. Det betyder meget for mig. ”fortæller Birgitte Dyhrmann Sørensen.   Hvad vil du helst blive?                 En gammel klog kone. Med masse af børnebørn fra alle sider. Med ro i sindet til at kunne høre og hjælpe dem.                              Hvordan slapper du af?                 Jeg slapper godt af foran computeren. - Jeg er på Facebook cirka en time om dagen.  Og ser hvad der sker med vennerne. Sender hilsner ud i æteren. Og surfer rundt..

 

Operation Dagsværk 2010

 Kære Kristinna & Sarah! Mange tak for en dejlig dag!

Operation DAGSVÆRK

3.november 2010 – Vi har i dag haft besøg af to dejlige gymnasieelever, der har været ude i Operation DAGSVÆRK. Det er n u tredje gang vi har dem. De har arbejdet i vores hjem med forskellige projekter. Pudse sølvtøj og kobberting.  Bringe orden i den del af bogsamlingen, der er i den store stue. Primært har det været skønlitterære bøger. Sarah havde lært det mens hun arbejdede på Biblioteket. Så der blev bragt orden i bøgerne på skønneste vis.

 I år skulle de hjælpe mig i sommerhuset. Stable og dække brænde. Samle en reol, hvor der skulle anbringes tolv opbevaringskasser, der skulle bruges til grøntsager, æg, konserves af enhver art, krydderier og meget andet. Og så skulle vi begynde på at indrette et ravværksted.

Og så havde vi et godt samvær. Spiste en god frokost, som Bosse havde arrangeret. Fik en god snak om deres fremtidsdrømme, førend vi skulle have vores middagssøvn. Pigerne kunne let finde arbejde uden at vi var til stede. Vi elsker de to tøser.

Fire gange aftensmad

Jo jeg har lyst til at skrive om den aftensmad jeg har lavet den sidste uge.

Først en

1.     1.  hvid løgsuppe med blåskimlet ost – ikke andet kun denne suppe

2.    2.   kartoffelsuppe med porrer – ikke andet tilbehør

3.  3. blomkålssuppe med gulerødder – og i øvrigt intet tilbehør
44. Kyllingesuppe med porer og ost. Den eneste af de fire supper som ikke blev blendet. Og hvor der var to stykker kyllingebryst. Hurtigt lavet mad. Og bare lækkert. Prøve det.

 Dejlige mættende supper som kan anbefales, hvis der skal ske en mindre udrensning.  

Stadig brud på ryggen!

Stadig brud på ryggen!

 

 

Ja, det går jo ikke bare væk!

Og det går op og ned. I øjeblikket går det ned!

Men på sigt håber jeg det bliver bedre.

I Sejlflod på KP9-byggeriet går det fint.

Hold da op hvor bliver det godt.

Ikke stort men i særdeleshed velindrettet.

Vi glæder os helt vildt.

 

Kronisk Smerte - HVAD GØR VI?

Jeg har brud på rygsøjlen. Jeg har også en diskusprolaps. og så har jeg hjerteproblemer, pacemaker, sukkersyge og så vejer jeg mindst tyve kilo for meget. Lægerne vil under ingen omstændigheder operere mig. Det vil være alt for farligt. Konklusion: JEG SKAL LEVE MED SMERTER RESTEN AF MIT LIV!
Hvordan gør jeg det?
Akupunktur? MASSAGE? ZONETERAPI? Spørgsmålet er, hvordan begrænser jeg de kroniske smerter? Hvilke alternative metoder og hvilken medicinsk behandling skal jeg modtage?
Hvordan virker en omhyggelig OMSORG på følte smerter. Bliver de mindre? Har medmenneskelig omsorg en gavnlig virkning? Det påstås AT placebo-undersøgelser dokumenterer, at det ikke er selve behandlingen men omsorgen og interessen, altså den personlige kontakt, der får en til at føle mindre smerte. Følelsen at man er ALENE MED SMERTEN FORSVINDER eller bliver mindre.
Jeg vil meget gerne vide om det er rigtigt, at omsorg og interesse kan mindske den kroniske smerte?
Jeg vil gerne vide om det at fokusere mere på mennesket end på smerten formindsker smerten?
Er der noget der hedder kroppens SELVHELBREDELSE? Kan den, der har smerte, ved at fokusere på smerten, ændre den.
Er der rigtigt at SMERTEN ikke kan KURERES, men at den skal accepteres.
Hvordan virker lindrende medicin, - bliver man høj? bliver man lystig?
Hvordan er det med psykologiske redskaber? Virker de på samme måde som lindrende medicin?
Har kropsholdning indvirkning på oplevelsen af den kroniske smerte?
Er der bevægelser man absolut ikke skal gøre? Eller skal bevægelser af kroppen ske på en særlig måde?
Dine bevægelsers hastighed! Har du nogle erfaringer / oplevelser af hvordan hastighed indvirker på de kroniske snerter?
Betyder det noget, at man accepterer sine smerter?
Betyder det noget, at du involverer dig i dine interesser. ER der forskel på smertegraden, når du er optaget af det, du arbejder med, end når du ikke er optaget af det?
Betyder det noget, at nogen er interesseret (virkelig interesseret) i det du fortæller om din smerte? Du skal ikke holde dig tilbage, når du fortæller om din smerte, fortæl hvad du ikke kan, fortæl, hvad du kan!

Metode: Accept af smerten! Motion. Musik (Mozart for mit vedkommende).Pause. -> Gentagelse. Under pausen stillesiddende gymnastik træning.

HELE TIDEN ---> F O K U S !F O K U S ! F O K U S !

Er yderst interesseret i andres oplevelser med kronisk smerte. Hvad gør du? Hvad virker på at mindske smerterne?
Skriv om alle dine egne oplevelser, og hvad du har hørt om begrænsning af kroniske smerter.

Bent Bundgaard
____________________

Sidste udkald før hjemfart

Ingrid - på vej til Berlin
Sidste udkald

Det har været en god tur. Nu mangler vi bare at gå rundt på Alexanderplatz. Drikke en kop kaffe. ygge-hygge indtil vi skal ud til HyggHygge-hygge og snakke om turen. Vi har måttet konstatere at gå ret langt uden at få ondt det kan vi ikke. Men oplevelserne kan vi jo få uden at skulle gå ret langt. Taxa-kørsel skal ”blot” lægges ind i tur-budgettet, så er den ikke længere.
Næste tur går til Helsinki. Jeg glæder mig til at vise Ingrid nogle arkitektoniske ”guldklumper” bygget op af granit, glas og aluminium/stål; men derom en anden gang.
Det har faktisk været en billig tur. Det dyreste var så afgjort koncertbilletern. Men de var det så til gengæld det værd. Det der ikke kostede noget var de gode samtaler vi har haft. Ingrid læser Kandinsky og jeg læser Buddha skrevet af Vilhelm Grønbech. Og de bøger – som vi begge har læst for flere år siden – danner god grund til samtale.
I øvrigt har jeg på denne tur tænkt meget over min ny tilværelse som ”gammel mand”. Det er et spørgsmål om at løfte den almindelige tilværelse ud over tilfældighed og begrænsning. LAD ÅNDEN UDFOLDER SIG HER OG NU!
Nok vil der fortsat findes DØD og ÆLDE, men det har ingen betydning for mit nye liv som GAMMEL MAND!
Mit nye liv er uden frygt og angst for døden, men smerten er en kendsgerning. Fysisk og psykisk adskillelse. De udgør her for sig en del. Men er en helhed. En enhed. Der ikke går ud over grænserne. Intet begær. Ingen skuffelse. Fryd og glæde bliver det dominerende i ens nye liv som gammel. Kraft og skønhed. Tingene (følelserne)(oplevelserne)(farverne)(lydene) kommer i den nye verden til mig med stor kraft: barnebarnet rosen-tegning, musikkens lyd, farvens valør og styrke, blomstens form og opbygning (stængel, blad, blomst, griffel, kronblad, lugt). Alle ting får større skønhed, når man giver sig tid. Mit nye liv er skønhed. Stræben efter skønhed. tiden er ikke længere et forløb HERFRA og HERTIL. Og dermed ikke længere. Ikke en tidshorisont. Tiden er HER & NU. Og den ophører først når den ikke er længere. Alt sker NU!
Tid til snak er godt.
Kaffen venter. Ingrid sover - så den må vente til hun vågner.

Bent Bundgaard på vej til Berlin
'

Lunch-koncert i Philharmonie

Lunchkoncert i Philharmonien

Ja, så er det tirsdag. Kun en dag tilbage i Berlin. Dur ikke. Vi er kun lige begyndt. Vi har ikke set ret meget endnu. Vi skal herned igen. Vi har kørt en del i taxa. Det er ve næsten nødt til nu med det gangtøj vi har fået inden for de sidste par år. Nu er det ikke dyrt at køre i taxa i Berlin sammenlignet med priserne i Danmark.
I dag kørte vi igen ud til Koncerthuset med Berliner Philharmoniker. I dag skulle vi til Lunchkoncert i forhallen. Den var gratis. Og det havde rigtig mange mennesker benyttet sig af. Det var Das Sheridan Ensemble repræsenteret ved Anna Carewe, der spillede violoncellon og Oli Bott, der spillede på Vibrafon. Han var også musikarrangør og komponist.
De spillede Johan Sebastian Bach (1685 – 1750 ), Antonio Vivaldi (1678 – 1741) og Diego Ortiz (1525 – 1570) samt to ting af Oli Bott første musikstykke kaldte han Ellington (In a Sentimental Mood) og My Tango.
Det var ikke den store oplevelse. Nærmest søvndyssende spillet. Men med aftenens oplevelse i kroppen skulle der også noget særligt til – og det var det ikke..


'




Anna Carewe























Oli Bott

En fantastisk musikoplevelse

London Symphony Orchestra

Vi skal til koncert I Berliner Philharmonier. Vi kommer i god tid og sidder og akklimatiserer os. Langsomt bliver salen fyldt op. Folk / publikum / tilhørere siver langsomt ind i salen i en lind strøm. Dette store smukke rum. På begge sider af salen er der på trappevæggen skrevet: - ”Bild auf nahmen sind nicht gestalten!" og på den anden væg: - ”Bitte schatten Sie Ihre elektronischen Geräte Aus!” Jeg tænkte: - Nej kan ikke være rigtigt at skrive det på væggene i denne dejlige sal. Og det havde man selvfølgelig heller ikke. Det var lys-billeder, der var projekteret op på væggene. Så snart lyset i salen blev dæmpet forsvandt teksterne. Smart.
Larmen i rummet bliver mere og mere dominerende og høj. En meget høj summen med en enkelt eller to stemmer som bryder gennem den tætte summen. Salen bliver mere og mere fyldt. Da de første musikere klokken 20:04 kommer ind på scenen begynder publikum at klappe; og så øjeblikket efter begynder musikerne at stemme deres instrumenter. Puster lyd i dem. Retter til. Gør Klar. Lyset i salen dæmpes. Og dirigenten kommer ind på scenen og indtager sin plads på podiet. Og alle klapper vildt og voldsomt for i næste øjeblik at være tavse og meget opmærksomme. Og musikken tager sin begyndelse med Tim Hugh på celloen. Tyve minutter bliver der spillet. Tyve minutter som jeg aldrig nogen sinde vil glemme. Tyve minutter – jeg tror ikke, at nogen tænkte på tid, mens der blev spillet. Jeg var henført til musikken. Der blev spillet som var det et åndedrag, der førte dem. Og at det var dirigenten, der drog det. En koncentration og et samspil. Jeg har aldrig nogen sinde fået en tilsvarende musikalsk oplevelse. Jeg går i mit halvfjerdsindstyvende år. Jeg har været vænnet til at høre musik fra jeg var ni-ti år. Torsdagskoncert. (– Jeg gentager lige her: Kommer jeg til at ligge uden at kunne give lyd fra mig, husk da at spille Mozart – klaverkoncerter for mig hver dag).
Efter en god pause var man klar igen klokken 20:53. Alle musikkerne havde fået gået deres instrumenter igennem. To harpenister var klar ved deres instrumenter. Trommeslageren var klar. Og nu ventede man kun på dirigenten. Han lod vente på sig. Så blev lyset i salen neddæmpet. Dirigenten træder ind på scenen under voldsomme klapsalver. Han indtager podiet.
Jeg vil aldrig glemme mandag 14. september fra klokken 20:00 til 22:00. Den mest fantastiske musikoplevelse i mit liv. Det var under Berlins musikfest i september 2009 at London Symphony Orchestra under ledelse af Valery Gergiev spillede Boris Tistschenkos koncert for violincello og orkester Nr. 1 op. 23 med Tim Hugh som solist. Desuden udførte man Dmitri Schostakowitch (Sjostakovitj) – Symphonie Nr. 11 g-mol op. 103 ”Das Jahr1905”.I 1957 fejrede Sovjetunionen 40-årsdagen for oktoberrevolutionen. Men Sjostakovitj skrev en symfoni om februar revolutionen i 1905. Der er tradition for at undersøge og kritisere nutiden på baggrund af det skete i fortiden.
-------------------------------------------------------------------------------------------------London Symphony Orchestra Tim Hugh violoncello Tim Hugh cello Valery Gergiev diligent
Boris Tistschenko [født 1939]Concerto for violoncello and orchestra No. 1 op. 23 [1963]for winds, percussion, reed organ and stringsarranged by Dmitri Shostakovich [1969]Dmitri Shostakovich [1906–1975]Symphony No. 11 G minor op. 103 The Year 1905 [1956–57]Palace Square AdagioNinth of January AllegroEternal Memory AdagioTocsin Allegro ma non troppo

En Heineken på Der Potsdamer Platz

Potsdamer Platz – Sony Center

Sony Centeret er et utroligt spændende sted at opholde sig. Vi drak en iskold Heineken. Skønt. En af verdens bedste øl – efter min mening. Nu er det tredje gang jeg besøger stedet. Og jeg oplever det stadigvæk som meget spænde ned. Der er dem der mener, at bygningsværket er det mest ambitiøse og vellykkede byggeri i det nye Berlin. Bygningen med den meget store glaskuppel er konstrueret / designet af Helmut Jahn og blev åbnet i 2000. Bygningen har en fantastisk folkelig tiltrækningskraft. Her er mange restauranter og biografer.
Siden anden verdenskrig har Potsdamer området ligget hen som et stykke græsmark. Omkring 500.000 kvadratmeter. Interessen for området steg gennem 80’erne. Jorden var billigt området. Daimler-Benz sikrede sig omkring 75.000 kvadratmeter til en pris på 1.850 Dmark pr. kvadratmeter. Prisen pr. kvadratmeter Unter den Linden var på samme tid 20.000 DMark pr. kvadratmeter.
Nu er Potsdamer Platz fuldt færdig bygget. Og pladsen er igen en af Europas travleste pladser. Ingrid var dybt fascineret af hele byområdet.
Og det var helt klart et af de områder vi skulle besøge og opleve. Vi blev absolut ikke skuffet.

Første rundtur i Berlin

Valgkamp der vil noget



Resterne af Muren



Jüdisches Museum

Første rundtur i Berlin

Checkpoint Charlie

Første rundtur i Berlin

Det regner. Vi kan ikke finde holdepladsen for Sightseeing bussen. Men langt om længe lykkedes det. Vi køber et to-dages kort. Og starter turen fra Alexanderplatz ved Park Inn Hotel. Rundturen sker i regnvejr, men det gør ikke noget. Vi får alle de berømte steder at se. En hurtig orientering om Berlin. Og de ting og forhold og bygninger vi har læst om får fysisk form. Berliner Dom, som vi har besluttet at vi skal se. Kører igennem den berømte Friedrichstrasse og Unter den Linden med Staatsopera, Staatsbibliothek, Humboldct-Universitet. Videre til Brandenburger Tor, som jeg har fulgt gennem mange år under pladsens opførelse. Og nu fremstår den som den skal være. På Brandenburger Tor pladsen er der rigtig meget at se. Der skal vi også gøre et stop. Næste stop med bussen er Berlin Hauptbahnhof – Central Station. Fantastisk bygning. Der har jeg været to gange tidligere på Formandstur med Lejerbo. Og et smukt område. Videre fra Central Station til Flohmarkt. Der vil jeg også gerne gøre et stop. Der kunne man (jeg) bruge mange dage. Rundturen fortsætter til Schloss Charlottenburg. Orangeriet er nyt for mig. Det ville jeg også gerne se. Men det bliver ikke på denne tur. Tilbage til Kurfürstendamm. Der skal vi gøre stop enten mandag eller tirsdag. KaDeWe kan vi nok heller ikke komme udenom. Her findes Tyskland største shopping-center. Bussen kører til Kulturforum med Philharmonie, som vi skal besøge mandag aften. Vi skal opleve en opera. Det er også her det Neue Nationalgalerie findes og Staatsbibliothek og Matthäikirche. Videre til Potsdamer Platz med Bundesministerium der Finanzen og Spielbank. Vi kører også forbi det Jüdisches Museum, hvor der går tre gange to bevæbnede vagter med passende afstand mellem hinanden og med alt udstyret på sig. Og så kører vi til Checkpoint Charlie. Vi har lidt tidligere kørt forbi resterne af ”muren”. Der bliver igennem gravet og støbt på grunden foran / bag ved muren. Og så er vi vede at være færdig med rundturen. Men vi får lige placeret Hugenottenmuseumet og Deutscher Dom i ens erindring. Og så er vi hjemme på Alexanderplatz og Hotel Park Inn Berlin. En fantastisk rundtur der fortæller om, hvor fantastisk Berlin er. For den er fantastisk. Og den kan absolut ikke gøres på en fir-dages tur. Men tak til Inge og Jørgen Erik fort dette input.

Den Jødiske Mindepark









Valgkamp - den største valgplakat jerg nogensinde har set..,

I øvrigt en stærk politisk reklame: "Wir haben die Kraft!" På gader og i stræder, - og ikke mindst på Nettet.