Kronisk Smerte - HVAD GØR VI?

Jeg har brud på rygsøjlen. Jeg har også en diskusprolaps. og så har jeg hjerteproblemer, pacemaker, sukkersyge og så vejer jeg mindst tyve kilo for meget. Lægerne vil under ingen omstændigheder operere mig. Det vil være alt for farligt. Konklusion: JEG SKAL LEVE MED SMERTER RESTEN AF MIT LIV!
Hvordan gør jeg det?
Akupunktur? MASSAGE? ZONETERAPI? Spørgsmålet er, hvordan begrænser jeg de kroniske smerter? Hvilke alternative metoder og hvilken medicinsk behandling skal jeg modtage?
Hvordan virker en omhyggelig OMSORG på følte smerter. Bliver de mindre? Har medmenneskelig omsorg en gavnlig virkning? Det påstås AT placebo-undersøgelser dokumenterer, at det ikke er selve behandlingen men omsorgen og interessen, altså den personlige kontakt, der får en til at føle mindre smerte. Følelsen at man er ALENE MED SMERTEN FORSVINDER eller bliver mindre.
Jeg vil meget gerne vide om det er rigtigt, at omsorg og interesse kan mindske den kroniske smerte?
Jeg vil gerne vide om det at fokusere mere på mennesket end på smerten formindsker smerten?
Er der noget der hedder kroppens SELVHELBREDELSE? Kan den, der har smerte, ved at fokusere på smerten, ændre den.
Er der rigtigt at SMERTEN ikke kan KURERES, men at den skal accepteres.
Hvordan virker lindrende medicin, - bliver man høj? bliver man lystig?
Hvordan er det med psykologiske redskaber? Virker de på samme måde som lindrende medicin?
Har kropsholdning indvirkning på oplevelsen af den kroniske smerte?
Er der bevægelser man absolut ikke skal gøre? Eller skal bevægelser af kroppen ske på en særlig måde?
Dine bevægelsers hastighed! Har du nogle erfaringer / oplevelser af hvordan hastighed indvirker på de kroniske snerter?
Betyder det noget, at man accepterer sine smerter?
Betyder det noget, at du involverer dig i dine interesser. ER der forskel på smertegraden, når du er optaget af det, du arbejder med, end når du ikke er optaget af det?
Betyder det noget, at nogen er interesseret (virkelig interesseret) i det du fortæller om din smerte? Du skal ikke holde dig tilbage, når du fortæller om din smerte, fortæl hvad du ikke kan, fortæl, hvad du kan!

Metode: Accept af smerten! Motion. Musik (Mozart for mit vedkommende).Pause. -> Gentagelse. Under pausen stillesiddende gymnastik træning.

HELE TIDEN ---> F O K U S !F O K U S ! F O K U S !

Er yderst interesseret i andres oplevelser med kronisk smerte. Hvad gør du? Hvad virker på at mindske smerterne?
Skriv om alle dine egne oplevelser, og hvad du har hørt om begrænsning af kroniske smerter.

Bent Bundgaard
____________________

Sidste udkald før hjemfart

Ingrid - på vej til Berlin
Sidste udkald

Det har været en god tur. Nu mangler vi bare at gå rundt på Alexanderplatz. Drikke en kop kaffe. ygge-hygge indtil vi skal ud til HyggHygge-hygge og snakke om turen. Vi har måttet konstatere at gå ret langt uden at få ondt det kan vi ikke. Men oplevelserne kan vi jo få uden at skulle gå ret langt. Taxa-kørsel skal ”blot” lægges ind i tur-budgettet, så er den ikke længere.
Næste tur går til Helsinki. Jeg glæder mig til at vise Ingrid nogle arkitektoniske ”guldklumper” bygget op af granit, glas og aluminium/stål; men derom en anden gang.
Det har faktisk været en billig tur. Det dyreste var så afgjort koncertbilletern. Men de var det så til gengæld det værd. Det der ikke kostede noget var de gode samtaler vi har haft. Ingrid læser Kandinsky og jeg læser Buddha skrevet af Vilhelm Grønbech. Og de bøger – som vi begge har læst for flere år siden – danner god grund til samtale.
I øvrigt har jeg på denne tur tænkt meget over min ny tilværelse som ”gammel mand”. Det er et spørgsmål om at løfte den almindelige tilværelse ud over tilfældighed og begrænsning. LAD ÅNDEN UDFOLDER SIG HER OG NU!
Nok vil der fortsat findes DØD og ÆLDE, men det har ingen betydning for mit nye liv som GAMMEL MAND!
Mit nye liv er uden frygt og angst for døden, men smerten er en kendsgerning. Fysisk og psykisk adskillelse. De udgør her for sig en del. Men er en helhed. En enhed. Der ikke går ud over grænserne. Intet begær. Ingen skuffelse. Fryd og glæde bliver det dominerende i ens nye liv som gammel. Kraft og skønhed. Tingene (følelserne)(oplevelserne)(farverne)(lydene) kommer i den nye verden til mig med stor kraft: barnebarnet rosen-tegning, musikkens lyd, farvens valør og styrke, blomstens form og opbygning (stængel, blad, blomst, griffel, kronblad, lugt). Alle ting får større skønhed, når man giver sig tid. Mit nye liv er skønhed. Stræben efter skønhed. tiden er ikke længere et forløb HERFRA og HERTIL. Og dermed ikke længere. Ikke en tidshorisont. Tiden er HER & NU. Og den ophører først når den ikke er længere. Alt sker NU!
Tid til snak er godt.
Kaffen venter. Ingrid sover - så den må vente til hun vågner.

Bent Bundgaard på vej til Berlin
'

Lunch-koncert i Philharmonie

Lunchkoncert i Philharmonien

Ja, så er det tirsdag. Kun en dag tilbage i Berlin. Dur ikke. Vi er kun lige begyndt. Vi har ikke set ret meget endnu. Vi skal herned igen. Vi har kørt en del i taxa. Det er ve næsten nødt til nu med det gangtøj vi har fået inden for de sidste par år. Nu er det ikke dyrt at køre i taxa i Berlin sammenlignet med priserne i Danmark.
I dag kørte vi igen ud til Koncerthuset med Berliner Philharmoniker. I dag skulle vi til Lunchkoncert i forhallen. Den var gratis. Og det havde rigtig mange mennesker benyttet sig af. Det var Das Sheridan Ensemble repræsenteret ved Anna Carewe, der spillede violoncellon og Oli Bott, der spillede på Vibrafon. Han var også musikarrangør og komponist.
De spillede Johan Sebastian Bach (1685 – 1750 ), Antonio Vivaldi (1678 – 1741) og Diego Ortiz (1525 – 1570) samt to ting af Oli Bott første musikstykke kaldte han Ellington (In a Sentimental Mood) og My Tango.
Det var ikke den store oplevelse. Nærmest søvndyssende spillet. Men med aftenens oplevelse i kroppen skulle der også noget særligt til – og det var det ikke..


'




Anna Carewe























Oli Bott

En fantastisk musikoplevelse

London Symphony Orchestra

Vi skal til koncert I Berliner Philharmonier. Vi kommer i god tid og sidder og akklimatiserer os. Langsomt bliver salen fyldt op. Folk / publikum / tilhørere siver langsomt ind i salen i en lind strøm. Dette store smukke rum. På begge sider af salen er der på trappevæggen skrevet: - ”Bild auf nahmen sind nicht gestalten!" og på den anden væg: - ”Bitte schatten Sie Ihre elektronischen Geräte Aus!” Jeg tænkte: - Nej kan ikke være rigtigt at skrive det på væggene i denne dejlige sal. Og det havde man selvfølgelig heller ikke. Det var lys-billeder, der var projekteret op på væggene. Så snart lyset i salen blev dæmpet forsvandt teksterne. Smart.
Larmen i rummet bliver mere og mere dominerende og høj. En meget høj summen med en enkelt eller to stemmer som bryder gennem den tætte summen. Salen bliver mere og mere fyldt. Da de første musikere klokken 20:04 kommer ind på scenen begynder publikum at klappe; og så øjeblikket efter begynder musikerne at stemme deres instrumenter. Puster lyd i dem. Retter til. Gør Klar. Lyset i salen dæmpes. Og dirigenten kommer ind på scenen og indtager sin plads på podiet. Og alle klapper vildt og voldsomt for i næste øjeblik at være tavse og meget opmærksomme. Og musikken tager sin begyndelse med Tim Hugh på celloen. Tyve minutter bliver der spillet. Tyve minutter som jeg aldrig nogen sinde vil glemme. Tyve minutter – jeg tror ikke, at nogen tænkte på tid, mens der blev spillet. Jeg var henført til musikken. Der blev spillet som var det et åndedrag, der førte dem. Og at det var dirigenten, der drog det. En koncentration og et samspil. Jeg har aldrig nogen sinde fået en tilsvarende musikalsk oplevelse. Jeg går i mit halvfjerdsindstyvende år. Jeg har været vænnet til at høre musik fra jeg var ni-ti år. Torsdagskoncert. (– Jeg gentager lige her: Kommer jeg til at ligge uden at kunne give lyd fra mig, husk da at spille Mozart – klaverkoncerter for mig hver dag).
Efter en god pause var man klar igen klokken 20:53. Alle musikkerne havde fået gået deres instrumenter igennem. To harpenister var klar ved deres instrumenter. Trommeslageren var klar. Og nu ventede man kun på dirigenten. Han lod vente på sig. Så blev lyset i salen neddæmpet. Dirigenten træder ind på scenen under voldsomme klapsalver. Han indtager podiet.
Jeg vil aldrig glemme mandag 14. september fra klokken 20:00 til 22:00. Den mest fantastiske musikoplevelse i mit liv. Det var under Berlins musikfest i september 2009 at London Symphony Orchestra under ledelse af Valery Gergiev spillede Boris Tistschenkos koncert for violincello og orkester Nr. 1 op. 23 med Tim Hugh som solist. Desuden udførte man Dmitri Schostakowitch (Sjostakovitj) – Symphonie Nr. 11 g-mol op. 103 ”Das Jahr1905”.I 1957 fejrede Sovjetunionen 40-årsdagen for oktoberrevolutionen. Men Sjostakovitj skrev en symfoni om februar revolutionen i 1905. Der er tradition for at undersøge og kritisere nutiden på baggrund af det skete i fortiden.
-------------------------------------------------------------------------------------------------London Symphony Orchestra Tim Hugh violoncello Tim Hugh cello Valery Gergiev diligent
Boris Tistschenko [født 1939]Concerto for violoncello and orchestra No. 1 op. 23 [1963]for winds, percussion, reed organ and stringsarranged by Dmitri Shostakovich [1969]Dmitri Shostakovich [1906–1975]Symphony No. 11 G minor op. 103 The Year 1905 [1956–57]Palace Square AdagioNinth of January AllegroEternal Memory AdagioTocsin Allegro ma non troppo

En Heineken på Der Potsdamer Platz

Potsdamer Platz – Sony Center

Sony Centeret er et utroligt spændende sted at opholde sig. Vi drak en iskold Heineken. Skønt. En af verdens bedste øl – efter min mening. Nu er det tredje gang jeg besøger stedet. Og jeg oplever det stadigvæk som meget spænde ned. Der er dem der mener, at bygningsværket er det mest ambitiøse og vellykkede byggeri i det nye Berlin. Bygningen med den meget store glaskuppel er konstrueret / designet af Helmut Jahn og blev åbnet i 2000. Bygningen har en fantastisk folkelig tiltrækningskraft. Her er mange restauranter og biografer.
Siden anden verdenskrig har Potsdamer området ligget hen som et stykke græsmark. Omkring 500.000 kvadratmeter. Interessen for området steg gennem 80’erne. Jorden var billigt området. Daimler-Benz sikrede sig omkring 75.000 kvadratmeter til en pris på 1.850 Dmark pr. kvadratmeter. Prisen pr. kvadratmeter Unter den Linden var på samme tid 20.000 DMark pr. kvadratmeter.
Nu er Potsdamer Platz fuldt færdig bygget. Og pladsen er igen en af Europas travleste pladser. Ingrid var dybt fascineret af hele byområdet.
Og det var helt klart et af de områder vi skulle besøge og opleve. Vi blev absolut ikke skuffet.

Første rundtur i Berlin

Valgkamp der vil noget



Resterne af Muren



Jüdisches Museum

Første rundtur i Berlin

Checkpoint Charlie

Første rundtur i Berlin

Det regner. Vi kan ikke finde holdepladsen for Sightseeing bussen. Men langt om længe lykkedes det. Vi køber et to-dages kort. Og starter turen fra Alexanderplatz ved Park Inn Hotel. Rundturen sker i regnvejr, men det gør ikke noget. Vi får alle de berømte steder at se. En hurtig orientering om Berlin. Og de ting og forhold og bygninger vi har læst om får fysisk form. Berliner Dom, som vi har besluttet at vi skal se. Kører igennem den berømte Friedrichstrasse og Unter den Linden med Staatsopera, Staatsbibliothek, Humboldct-Universitet. Videre til Brandenburger Tor, som jeg har fulgt gennem mange år under pladsens opførelse. Og nu fremstår den som den skal være. På Brandenburger Tor pladsen er der rigtig meget at se. Der skal vi også gøre et stop. Næste stop med bussen er Berlin Hauptbahnhof – Central Station. Fantastisk bygning. Der har jeg været to gange tidligere på Formandstur med Lejerbo. Og et smukt område. Videre fra Central Station til Flohmarkt. Der vil jeg også gerne gøre et stop. Der kunne man (jeg) bruge mange dage. Rundturen fortsætter til Schloss Charlottenburg. Orangeriet er nyt for mig. Det ville jeg også gerne se. Men det bliver ikke på denne tur. Tilbage til Kurfürstendamm. Der skal vi gøre stop enten mandag eller tirsdag. KaDeWe kan vi nok heller ikke komme udenom. Her findes Tyskland største shopping-center. Bussen kører til Kulturforum med Philharmonie, som vi skal besøge mandag aften. Vi skal opleve en opera. Det er også her det Neue Nationalgalerie findes og Staatsbibliothek og Matthäikirche. Videre til Potsdamer Platz med Bundesministerium der Finanzen og Spielbank. Vi kører også forbi det Jüdisches Museum, hvor der går tre gange to bevæbnede vagter med passende afstand mellem hinanden og med alt udstyret på sig. Og så kører vi til Checkpoint Charlie. Vi har lidt tidligere kørt forbi resterne af ”muren”. Der bliver igennem gravet og støbt på grunden foran / bag ved muren. Og så er vi vede at være færdig med rundturen. Men vi får lige placeret Hugenottenmuseumet og Deutscher Dom i ens erindring. Og så er vi hjemme på Alexanderplatz og Hotel Park Inn Berlin. En fantastisk rundtur der fortæller om, hvor fantastisk Berlin er. For den er fantastisk. Og den kan absolut ikke gøres på en fir-dages tur. Men tak til Inge og Jørgen Erik fort dette input.

Den Jødiske Mindepark









Valgkamp - den største valgplakat jerg nogensinde har set..,

I øvrigt en stærk politisk reklame: "Wir haben die Kraft!" På gader og i stræder, - og ikke mindst på Nettet.

Park Inn Berlin .- Morgenmad

Fernsehturn og Hotel Park Inn -
fotogrageret fra første Sightseering tur i Berlin


Morgenmad på Park Inn BerlinMorgenmaden indtages i et meget stort lokale. Det skal også kunne betjene ret så mange, når der til hotellet hører over tusind værelser. Der er mange tjenende ånder. Der er travlhed. Mange unge tjenere tager AF BORDENE HELE TIDEN. Søde og venlige med en enkelt sur fyr. Og kønne er de alle sammen. Såvel de unge mænd som de unge kvinder. Der er en summen og en snakken ved alle borde. Valgmulighederne ved anretterbordene er mangfoldige. Alle kan tilsyneladende blive tilfredsstillet. De fleste af gæsterne er i den aldersgruppe, som Ingrid og jeg tilhører. Ja, de fleste er grå - eller hvid - i toppen. I øv rigt er jeg den eneste i hele lokalet, der har skæg.Mange af de tilstedeværende hører til et rejseselskab. Det er der ingen tvivl om.Yngre familier, eller bare familier, er der ikke mange af på dette tidspunkt. Det var der heller ikke i går. I øjeblikket ikke en eneste familie med børn. Det var der dog i går (søndag). Det er sjovt at iagttage at vi ældre godt kan tage for os at morgenbordet. Pæne og velpassede ældre der tager for sig af de mange retter.Der sidder mange halv- og helskaldede mænd med buskede øjenbryn, der ikke ser ud til at blive studsede, når de er ved frisøren. Og så har de halvlangt resthår.Personalet bærer carrygule slips og forklæder. Hvide skjorter og sorte bukser - såvel mænd som kvinder.Hver gang nogen forlader et bord bliver det afryddet. Og så bliver bordpladen gjort ren efter alle kunstens regler. Intet bliver glemt. Stolene får også en tur. Og så nyt service på bordet. Det bliver hver gang gjort med stor omhyggelighed. Dejligt at se som bruger. Absolut intet at klage over.

Morgenbord på Park Inn Berlin

Et dejligt morgenbord påHotel Park Inn Berlin
sammen med Ingrid

id

Morgenmad på Hotel Park nn Berlin

Trio con Brio

Trio con Brio
Årets sidste koncert i Lille Vildmose
Dokkedal: - En rigtig septemberdag med en dejlig blå himmel og solskinsvejr. Der er vejrmæssigt lagt op til en rigtig afslutning på de seks koncerter i Dokkedal. Tilhørerne til den sidste koncert nyder vejret udenfor inden de skal ind i den ombyggede kostald, der nu er blevet til en koncertsal med god akustik. Der bliver nydt en kop kaffe eller en øl. Og der bliver snakket i små grupper rundt om i haven.
Mange tilhørere er allerede inde i koncertsalen. Det summer i den ombyggede kostald med sine hvide vægge og brunerede loftbrædder. Der er ved at falde ro over tilhørerne. Forventningsfuld stilhed er ved at indfinde sig. Lyset på scenen bliver tændt. Bodil Bach træder frem til mikrofonen og byder velkommen: - Trio con Brio, der i dag hører til verdenseliten, er her og der og alle vegne, fortæller hun. – Deres CD med Mendelssohns to klavertrioer har i anmeldelse fået fem stjerner. Med Jens Elvekjær på piano er der lavet en forrygende nytolkning af de to klavertrioer.
Trio con Brio
De har kun spillet sammen i nogle år, men er allerede i verdensklasse. Ingen tvivl om, at de leverer kunst af højeste karat. Og de blev en oplevelse ud over det sædvanlige. Programmet for dagens koncert er følgende: Haydn, Klavertrio i c-dur, Martin Piano trio on popular Irish Folktune og Mendelsohns Klavertrio i d-mol, op 49.
Trio con Brio består af ægteparret Jens Elvekjær, piano og hans koreanske hustru Soo-Kyung Hong, cello og søsteren Soo-Jin Hong, violin. Mens de spiller kommer jeg til at tænke på Joh. Jensens ord: - Sjælfuldt fattet form! Ja, sjælfuldt fattet fælles form. De tre Jens Elvekjær, Soo-Kyung Hong og Soo-Jin Hong udgør en helhed. De er i den grad opmærksomme på hinanden. Ja, det er virkelig sjælfuldt fattet fælles form. Dyb indlevelse i musikken, der giver tilhørerne en musikalsk oplevelser af de helt store. Reproducerende treklang. Et kunstværks genfødsel af tre meget dygtige musikere. Der hele tiden er i kontakt med hinanden med hurtige sigende blikke. Der udmøntes i samklang.
En musikalsk oplevelse på kanten af Den lille Vildmose. Tak til Bodil Bach og Gert Hassing Nielsen, som har skabt den mulighed i deres ombyggede kostald.


Jens Elvekjær, Soo-Kyung Hong og Soo-Jin Hong

Soo-Kyung Hong

Jens Elvekjær

Jens Elvekjær og Soo-Kyung Hong

International dag i Akacieparken

Den trænger ud til hvert et sted,
den hårde strid herhjemme,
og den, som ej vil være med,
får svært ved sig at gemme;
men vi vil gerne ta' vor tørn,
så¨snart vi tør os melde,
og få vor plads blandt tidens børn
og ikke blandt dens trælle.

Den hær vil ikke blod og sår,
hvor krigens lurer gjalde,
men nyfødt fred i friheds vår
med lige ret for alle,
og den vil sindig fremad gå
og ej fra kampen træde,
før selv de mindste af de små
får del i livets glæde.
C. Hostrup

Herunder Capoiera-danserne