International dag i Akacieparken

Den trænger ud til hvert et sted,
den hårde strid herhjemme,
og den, som ej vil være med,
får svært ved sig at gemme;
men vi vil gerne ta' vor tørn,
så¨snart vi tør os melde,
og få vor plads blandt tidens børn
og ikke blandt dens trælle.

Den hær vil ikke blod og sår,
hvor krigens lurer gjalde,
men nyfødt fred i friheds vår
med lige ret for alle,
og den vil sindig fremad gå
og ej fra kampen træde,
før selv de mindste af de små
får del i livets glæde.
C. Hostrup

Herunder Capoiera-danserne

International dag i Akacieparklen

Claus Forchhammer

Claus Forchhammer

Der var mange gode madbode

International dag i Akacieparken 2009

Akacieparken i Valby
Bebyggelsen består af 394 almennyttige boliger,
der administreres af Lejerbo,
Den blev bygget i 1995.
Akacieparken er en multietnisk beboelse med omkring
50 nationaliteter.
Der sker så meget positivt i Akacieparken,
blandt andet fordi der er så mange mennesker, der tager et ekstra slæb.
en ildsjæl uden lige er
Bodil Lehrmann
´som ses her nedenfor i samtale med Ingrid Bundgaard

Bodil er her og der og alle vegne. Og hun kender stort set alle, der kommer
til den internationale fest i Akacieparken.

Der er jazz-underholdning med Claus Forchhammers orkester. DFet er fjerde eller femte gang han nu spiller i Akacieparken

Mohabat - Church of Love

Massoud Fouroozander

Mohabat - Church of Love
Kærlighedens kirke

Mou: - Mou Kirkes efterårsarrangementer med “Mad og Tro” er startet op med foredrag af pastor Massoud Fouroozanden, der fortalte om sin tro, sin opvækst i Teheran, om sin far og mor, der repræsenterede to vidt forskellige verdener. Faderen var en rig fundamentalistisk hadjimuslim, der arbejdede ihærdigt for at få Ayatollah Khomeini hjem fra Paris. Moderen var en fattig damefrisør, der mere var vendt mod Vesten. I hendes hjem kunne man godt danse og more sig. Forældrene var kun gift i to år. Mossoud levede skiftevis hos den rige fader og den fattige moder. To vidt forskellige verdner. Det endte med at Mossoud flygtede til Danmark.

Mother Eghbals betydning

Hans moder, Mother Eghbal, forærede ham en bibel, som hun meget stærkt opfordrede ham til at læse. Men det endte med, at han lovede at læse den. Han havde en bagtanke med det. Han ville læse den, sådan han bedre kunne diskutere med kristne. Han regnede med at han så kunne finde mange argumenter mod kristendommen. Men sådan gik det ikke. Han blev mere og mere optaget af det kristne budskab. Og i selskab med moderen venner, der alle var kristne, blev han selv overbevist kristen… Han forlod Allah og tog imod Jesus. Og i dag siger han: - Jeg er stolt over at være Kristen!” At være kristen er en vej til FRIHED – både fysisk og åndeligt.

Faderen fornægter Mossoud

Hans forhold til faderen var i nogle år ikke særlig god, da Massoud måtte fortælle ham, at han var blevet kristen. Det skete over en telefonsamtale, hvor faderen havde ringet ham op, fordi han hjemme i Teheran havde hørt at Massoud ikke længere var Muslim. – Er det sandt? Spurgte min far mig om. Og jeg måtte svare ham. Skulle jeg lyve? Jeg kom i tanke om et bibelvers: - Den, der fornægter mig, vil jeg også fornægte over for Faderen. Massoud svarede sin far. - Ja, jeg er blevet kristen. – Så er du ikke længere min søn, råbte min far og smækkede røret på.

Guds prædikant i Danmark

Og han blev Guds prædikant i Danmark, hvor han blev grundlægger af en landsdækkende iransk menighed, der hele tiden vokser. Church of Love – Kærlighedens kirke blev stiftet i Odense 1997. Og allerede i dag er der ikke mindre end 14 steder i Danmark, hvor man holder kirke, derforuden er der et antal husmenigheder, der nok vil vokse til kirker. Mission er kirkens HJERTE. Dåben er kirken.
Massoud Fouroozanden er født i 1970, 20. april i Teheran, den gang endnu Persien med Shahen som regent, nu Iran. Iran er 38 gange større end Danmark og i Teheran er der 14 mio. indbyggere. Omkring 2 procent af befolkningen er kristne. Og de har det ikke godt. De må dyrke deres tro i hemmelighed.
Massoud blev elev på Alborz, Irans største skole, med over 6000 elever. Han var eliteelev og blev udvalgt blandt mange andre dygtige elever til at komme i Koranskolen. Og det blev hans opgave sammen med to andre at velsigne de øvrige elever, førend de gik til undervisningen.
Den islamiske revolution i Iran blev gennemført i 1979. Ayatollah Khomeini kom hjem til Teheran fra Paris og blev modtaget af Massouds far, der var den, der havde ansvaret for Ayatollah Khomeinis sikkerhed fra hans ankomst til Iran og hele hans første regeringsperiode.
I 1985 (14-15 år gammel) flygter Massoud til Danmark. En meget dramatisk udrejse fra Iran uden at hans fader vidste noget om det. Flugten var arrangeret af Massouds moder. I Danmark fik Massoud sin skoleuddannelse. Fra 1994 til 1999 startede Massoud flere virksomheder op. Siden er Mossoud begyndt på teologiske studier på Århus universitet.
Massouds fortælling om hans giftermål med ”Verdens smukkeste pige”, Elmira, som han må hente i Azerbaijan, hvor hans mors første mand bor med hans halvsøskende, er helt fantastisk.
I det hele taget. Det var en meget dejlig aften. En meget dygtig fortæller, der holdt os alle fanget i omkring halvanden time. En virkelig god start på efterårets programindhold: Hvad kan kirken give os!

Støtteforeningen

Church of Loves Nydanske Fællesskab er en støtteforening til Church of Love. Støtteforeningens primære formål er at støtte Church of Love’s sociale aktiviter. Det gælder blandt andet den månedlige ”Stor Lørdag”, hvor alle kirkens medlemmer kan mødes i Odense til gudstjeneste og socialt samvær.
Støtteforeningen vil meget gerne have et samarbejde medmyndigheder og institutioner for at støtte integration af nydanskere blandt andet gennem sprogundervisning og tutor ordninger. Støtteforeningens medlemsskare består både af aktive og passive medlemmer. Der er det krav for medlemskab, at man skal være døbt i den kristne tro.

Velkomst ved sognepræsten

Mou: - Hanne Moesgaard Skjesol bød velkommen til en ny sæson med ”Mad og Tro”. Overskriften for efterårets foredrag er: Hvad kan kirken give os? Det handler hele efterårsprogrammet om. Mangfoldighed!
Det er måske rigtigt at spørge, hvad denne mangfoldighed, som den danske folkekirke er, kan give os. Så jeg glæde mig til et spændende program.
Hanne var glad for at se de mange, der var mødt op. – Det er dejligt at se jer igen. Jeg kender de fleste af jer, men jeg kan se der enkelte, som jeg ikke kender endnu. Velkommen til jer alle.
Og en særlig velkomst til pastor Massoud Fouroozanden, som jeg glæder mig meget til at høre her i aften.
Pastor Massoud Fouroozanden takkede for velkomsten og konstaterede, at den måde man mødtes på i Mou, var en god måde at mødes på: - Man starter med en god snak. Og så spiser man sammen. Og så et foredrag. Ja, og så synger I sammen. Det er helt unikt i verden, at man har en sangbog (højskolesangbogen) og salmebogen af så høj standard.
Vi startede med at synge ”Det lysner over agers felt.”
I øvrigt sang man ”Æbler lyser rødt på træernes grene”, af Kirsten D. Jørgensen og Finn Jørgensen fra 1982.Og sluttede med ”Nu falmer skoven trindt om land”, af N.F.S. Grundtvig

Mere mad i Auggust

August 2009 - Vi lever godt i Danmark

Church of Love - Tro, Håb og Kælighed

Pastor Massoud Fouroozandeh og Sognepræst Hanne Moesgaard

'
Pastor Massoud Fopuroozandeh ftra
Church of Love

Der bliver diskuteret ivrigt efter foredraget

Mad og tro

Jørn Mikkelsen

Mad og Tro i Mou
Min første prioritet
Mou: - Jørn Mikkelsen har været med hver eneste gang, der har været Mad & Tro aften i Mou siden det startede for mange år siden. Hver eneste gang. Jørn Mikkelsen siger: - Jeg prioriterer Mad & Tro, som det vigtigste jeg kan deltage i.
Jørn Mikkelsen fortæller: - Jeg blev så glad første gang jeg hørte om ”Mad og Tro”- arrangementet, som sognepræst Steen Thomsen ville starte op i Mou. Jeg blev glad, fordi der var noget for folk i Mou, som de kunne samles om. Der var indbygget noget socialt samvær i disse møder, fordi vi mødtes til samvær og spisning før det egentlige møde. Og for det andet det var væsentligt at der skulle tales om noget, som kunne være med til at udvide vor horisont. Både i almindelighed men så sandelig også på det åndelige område. Man kunne jo gå med det i flere dage, og tænke og arbejde med det, efter sådan en aften.
Det glædede mig også, at aftnernes indhold kører på det demokratiske plan. Vi er alle sammen med til at bestemme, hvad der bliver taget op på møderne. Jeg har indtil nu, deltaget i samtlige møder, og det vil jeg blive ved med. Mad og tro har min første prioritet.

Dagens Avis

Det er faktisk ufatteligt, hvad en dansker skal forholde sig til. Måske er det ikke så mærkeligt, at mange ting preller af, som vand på en gås. Maske er det ikke så underligt, at vi virker følelseskolde og uinteresserede.
Dagens avis er med til at præge vores holdninger til hverdagen. Præger vores personlige udvikling. Vi tror på grund af dagens avis mindre og mindre på medmennesket. Tror mindre og mindre på det gode i mennesket. Vi mister tillid. Vi tror ikke længere på det mennesket fortæller os. Det hele bliver mere og mere styret af det egoistiske, hvor man kun tager hensyn til sig selv og ens eget. Tolerance er i høj grad blevet et envejskrav. Ikke noget gensidigt.
Hvad er det aviserne omtaler, hvad er det vi læser om hver eneste dag? Jeg har taget ud fra de største overskrifter i Nordjyske for 18. august 2009:
1. Ingen mirakelkur mod nedturen. Hårdt arbejde. Alt for mange fyringer.
2. Svindel på opholdsted. Man kan virkelig undre sig. Hvordan kan man få udbetalt 1.27 mio. kroner fra Aalborg kommune for to anbragte børn, der er udskrevet for lang lang tid siden. Som ikke har boet på opholdsstedet. Den ene i over halvanden år. Hvem har ansvaret? Hvem bliver stillet til ansvar for manglende kontrol og ikke mindst manglende interesse for sit arbejde?

3. Respekt for København – men han holder stadigvæk med AAB den gode Frank Jensen. Hans kampagne blev skudt i gang i går med hjælp af Helle Torning-Schmidt, der mødte op i højrød jakke og med ligeså rød en taske. (I den forbindelse har jeg lige fået denne mail fra Bodil: Til: Bodil LehrmannEmne: Frank Jensen opstartHej BodilTillykke du har gjort et stort indtryk på Frank en 3 del af hans opstart i går, handlede om at han havde besøgt dig i Akacieparken.Jeg syntes bare lige jeg ville sige det til dig. (Sendt til Bodil af en ven, der var til stede, da valgkampkampagnen blev skudt af).

Frank Jensen besøgte Akacieparken fredag den 7. August).

4. Slog datter ihjel med svensknøgle. 20 gange slog han hende, - efter eget udsagn. Han handlede i nødværge – ville forhindre, at datteren brugte en hobbykniv på stedmoderen og sin yngste lillebroder.
5. Koncernen fyrer 160 ansatte. Hver eneste dag hører/læser vi om massefyringer. Hvordan kan det vedvarende gøre indtryk? Vi har det jo godt. Hvem var det denne gang? Kender vi personligt nogle, der blev fyret?
6. Fængsel for røveri mod handicappet, der blev slået i ansigtet med knytnæver. Volden i Danmark eskalerer hele tiden. Mange ældre bliver opsøgt i deres hjem af unge voldsmænd, der uden skånsel slår med køller, truer med våben, binder folk til en stol, ja, det sker endda, at den der bliver bundet dør af det. Vi læser om det dagligt. Vi bliver tykhudet af alle de grove beskrivelser. Og glemmer at det er virkelighed. At det sker lige om hjørnet ved den næste ejendom eller lejlighed. Hæsligt som det udvikler sig.
7. Beskyt dig selv og andre mod Influenza A eller rettere H1N1. Virksomheder lægger influenzaplaner. Rene hænder i hele verden. Sprit skal der til. God opskrift på perfekt håndvask.
8. 400 præster bag kritik af anholdelse i kirken. Det er min holdning, at kirken skal være et bedehus og ikke en røvehule. Og derfor er jeg stærkt uenig med de 400 præster, der bare kritiserer. Det er alt for let. Og derfor nedennævnte citater: Matt 21,13 og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal kaldes et bedehus. Men I gør det til en røverkule.« Mark 11,17 - Han belærte dem og sagde: »Står der ikke skrevet: ›Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene‹? Men I har gjort det til en røverkule.« Luk 19,46 og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal være et bedehus.‹ Men I har gjort det til en røverkule.« Mattæus, Markus og Lukas har det alle tre. Bedehus JA – Røverkule NEJ. Hvad gør de 400 præster?
9. Bombeterror i Rusland. Mange dræbte og sårede i INGUSJETIEN. En lastbil med sprængstoffer. HVOR mange gange har vi nu ikke læst det og fået det fortalt i radioavisen eller set det på TV. Biler med sprængstoffer, der bliver sprængt i luften ved ambassader, hoteller og politistationer, og hvor det afstedkommer store materielle skader, og ofte mange sårede og dræbte. Det sker jo hver eneste dag flere steder i østen. Påvirker det os mere? Føler vi noget ved det? Eller konstaterer vi bare: Nu igen!
10. Sidste skud i valgkamp i Afghanistan, hvor råbet ”Abdullah” gentages i det uendelige. ”Vores gode fremtid Abbullah, Abdullah!” Den skrappeste kandidat mod Hamid Karzai!
Utrolig meget at tage stilling til, - forholde sig til. Kan vi det? Er det sådan, at det bliver til en pærevælling, uden indhold for den enkelte? Er det sådan, at vi lukker af? Vi har nok i os selv og vore. Lad verden passe sig, så passer jeg på mig! Hvad er det for et sted, vi er ved at opføre. Et bygningsværk med tomme rum? Hvor vi kan gå hvileløse omkring til vi dør helt og fuldt.
Men det kan jeg ikke slå mig til tåls med: - Luk 9,60 har altid sagt mig meget: - Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« Og som der står skrevet: - Rom 14,17 For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.

Frank Jensen besøg i Akacieparken

Frank Jensen på besøg i Akacieparken og Gyldelrisparken.
Denne mail kom her til morgen (18. august 2009).
Til: Bodil Lehrmann
Emne: Frank Jensen opstart
Hej Bodil
Tillykke du har gjort et stort indtryk på Frank
en 3 del af hans opstart i går,
handlede om at han havde besøgt dig i Akacieparken.
jeg syntes bare lige jeg ville sige det til dig.

Blomster fra haven

En dejlig sommer med mange smukke blomster i haven.

Skalddyrsaften

Sommerens hyggeligste aften. Skaldyrsaften hos min fætter, "Store Bent".
Tolv mennesker om et godt bord med blåmuslinger,
krapper og jomfruhummere, god salat, nybagt brød,
hvidvin, øl og svensk snaps. Og harmonikaspil og fællessang.
Ja, vi lever som landets rigeste bønder.

HJELME & KNIPLER

HJELME & KNIPLER

Og politi i Kampuniformer

Det gode danske politi startede deres aktion mod Brorson kirke i skjorte og blød hat, fordi de troede på imødekommenhed og DIALOG med de iranske asylansøgere. Men sådan skulle det ikke foregå. Nogle danske rådgivere med en anden dagsorden ville noget andet.

Hvorfor?

Manglende respekt for det danske politi. (Umådelig trist at det går den vej. Faktisk skulle vi udvise endnu større respekt for det danske politikorps. Det er verdens bedste.)

Demonstranterne (aktivisterne) forhindrede politiet i at gøre deres arbejde.

Aktivisterne ønskede konfrontationen. (Og den bliver mere og mere voldsom fra gang til gang).

Det danske samfund er blevet mere voldeligt, og det medfører at politiet er nødsaget til at tage skrappere og skrappere midler i brug for at de kan løse deres opgaver.

Vi ser det mange steder. Politifolk i arbejde bliver mere og mere udsat for vold i tjenesten. Ja, nu bliver der endda skudt på dem. Vanvittigt i Danmark.

Alle kan se det: konfrontationen mellem yderliggående aktivister og politi er blevet mere voldsom. Og som jeg ser det, er det ikke politiet skyld, at det sker.

Det kaldes eskalering, og spørgsmålet er: hvor ender denne eskalering? Hvilke aktionsformer vil blive taget i anvendelse af aktivisterne? Og med hvilke midler vil politiet stoppe dem? Skal der virkelig ligge døde politifolk og aktivister på gaderne, førend der virkelig bliver taget afstand fra det der sker af ganske almindelige mennesker?

SAGT direkte i denne blog: - Politiet skal i langt højere grad bakkes op af den almindelige befolkning. Familiemedlemmer til aktivisterne burde gå i rette med dem. Mødre og fædre til disse ”dumme” unge mennesker burde leve op til deres ansvar. Vi lever i et demokratisk samfund. Og det skal vi være både stolte og glade for. Hvorfor skal det ødelægges af venstreorienterede, der som tidligere skrevet har en helt anden dagsorden end at hjælpe asylansøgerne i Brorson kirke? De bruger dem til deres eget formål.

Politiet udfører deres arbejde for at vi kan leve i et retssamfund, hvor tryghed skulle være det bærende element i hverdagen.

Jeg har dyb respekt for politiet og deres arbejde. Og jeg ville gerne aktivt støtte dem i deres arbejde på en eller anden måde. Jeg ved godt, at det ser voldsomt og dramatisk ud, når demonstranterne og aktivisterne bliver slået med politistavene især da de jo som oftest sidder ned, når de bliver slået.

MEN HVORFOR rejser de sig ikke op og passer STEDET OG GADEN, NÅR DE BLIVER BEDT OM DET. For mig er det helt i orden at politiet bruger peberspray, knippelslag på arme og ben og ryg på aktivisterne, der ikke efterkommer politiets opfordringer.

Lidt bøvl

1.       Mine høreapparater virker ikke optimalt. Og mit forstærkeranlæg med FM er i stykker; og garantiperioden for såvel apparater og forstærkerudstyr er overskredet Jeg skal både have nye apparater og nyt forstærkerudstyr. MEN der er ti (10) måneders ventetid. Intet at gøre i Aalborg. Men blev der fortalt mig, der er kortere ventetid på nye apparater på Viborgs Audiologiske afdeling eller i Thisted. Fik jeg nye apparater der, kunne jeg bare komme tilbage til Aalborg så skulle de hjælpe mig med ekstraudstyret. Jeg kunne også gå PRIVAT og få omkring 6000, - pr. øre.  Men så bliver der en stor egen betaling til det nødvendige udstyr. Nej, så må jeg hellere vente, da serviceringen er flot på Hørecentralen. – Jeg kan jo være død inden jeg får nye høreapparater, forsøger jeg mig med. – Ja, siger konsulenten, det er da noget der sker tid efter anden. SÅ der var ingen trøst at hente.

2.       Min stationære PC er gået ned. Netværket virker ikke. Jeg kan ikke komme hjemmefra. Og jeg kan ikke printe, fordi det trådløse net er faldet ud. Der kommer først en tekniker på onsdag for at lave det. Det er TRÆLS at måtte erkende, at jeg ikke selv kunne lave det.

3.       Og i dagens avis irriterer det mig, og gør mig sur og gal, at læse Pia Kjærsgaards udtalelse i Politiken: - Jeg plejer at sige, at dansk kultur handler om tre mennesker, der løber nøgen over en scene og siger ”PLING”.

4.       Det irriterer mig også: -> a) syg mand rusker baby, b) efterlader baby i vådt håndklæde, c) voldtægter på Danmarks smukkeste festival, d) bilruder knust, e) smykker stjålet … Og sådan fremdeles. Et hav af tåbeligheder omtalt hver eneste dag i avisen. Det er TRÆLS.

Bodil Lehrmann fortæller om
AKACIEPARKEN