HJELME & KNIPLER
Og politi i Kampuniformer
Det gode danske politi startede deres aktion mod Brorson kirke i skjorte og blød hat, fordi de troede på imødekommenhed og DIALOG med de iranske asylansøgere. Men sådan skulle det ikke foregå. Nogle danske rådgivere med en anden dagsorden ville noget andet.
Hvorfor?
Manglende respekt for det danske politi. (Umådelig trist at det går den vej. Faktisk skulle vi udvise endnu større respekt for det danske politikorps. Det er verdens bedste.)
Demonstranterne (aktivisterne) forhindrede politiet i at gøre deres arbejde.
Aktivisterne ønskede konfrontationen. (Og den bliver mere og mere voldsom fra gang til gang).
Det danske samfund er blevet mere voldeligt, og det medfører at politiet er nødsaget til at tage skrappere og skrappere midler i brug for at de kan løse deres opgaver.
Vi ser det mange steder. Politifolk i arbejde bliver mere og mere udsat for vold i tjenesten. Ja, nu bliver der endda skudt på dem. Vanvittigt i Danmark.
Alle kan se det: konfrontationen mellem yderliggående aktivister og politi er blevet mere voldsom. Og som jeg ser det, er det ikke politiet skyld, at det sker.
Det kaldes eskalering, og spørgsmålet er: hvor ender denne eskalering? Hvilke aktionsformer vil blive taget i anvendelse af aktivisterne? Og med hvilke midler vil politiet stoppe dem? Skal der virkelig ligge døde politifolk og aktivister på gaderne, førend der virkelig bliver taget afstand fra det der sker af ganske almindelige mennesker?
SAGT direkte i denne blog: - Politiet skal i langt højere grad bakkes op af den almindelige befolkning. Familiemedlemmer til aktivisterne burde gå i rette med dem. Mødre og fædre til disse ”dumme” unge mennesker burde leve op til deres ansvar. Vi lever i et demokratisk samfund. Og det skal vi være både stolte og glade for. Hvorfor skal det ødelægges af venstreorienterede, der som tidligere skrevet har en helt anden dagsorden end at hjælpe asylansøgerne i Brorson kirke? De bruger dem til deres eget formål.
Politiet udfører deres arbejde for at vi kan leve i et retssamfund, hvor tryghed skulle være det bærende element i hverdagen.
Jeg har dyb respekt for politiet og deres arbejde. Og jeg ville gerne aktivt støtte dem i deres arbejde på en eller anden måde. Jeg ved godt, at det ser voldsomt og dramatisk ud, når demonstranterne og aktivisterne bliver slået med politistavene især da de jo som oftest sidder ned, når de bliver slået.
MEN HVORFOR rejser de sig ikke op og passer STEDET OG GADEN, NÅR DE BLIVER BEDT OM DET. For mig er det helt i orden at politiet bruger peberspray, knippelslag på arme og ben og ryg på aktivisterne, der ikke efterkommer politiets opfordringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar